fredag den 5. april 2013

Oreo indbagt i cookiedej?!!

Hej alle,

Jeg fandt på et tidspunkt for noget tid siden en opskrift på nogle cookies, hvor der var en hel oreo inden i. Jeg besluttede mig så for at lave dem idag. Resultatet blev egentligt meget godt, de er super lækre, men puuuhaaa hvor ligger i tungt i maven... En af dem er næsten lige som et helt måltid! Cookiesne er super nemme at lave og kan sagtens laves alene.
Dejen er super dejlig at arbejde med, og den hænger ikke fast på fingrene når man skal lave cookiesne.

Opskrift til 12 cookies (det kan godt være der kommer lidt flere):

  • 125 gram blødt smør 
  • 75 gram brunfarin 
  • 100 gram sukker 
  • et knivspids salt
  • 1/2 tsk vanilijesukker
  • 1/2 tsk bagepulver 
  • 250 gram hvedemel
  • 110 gram chokolade
  • 12 styks oreos 

Sådan gør du: 
Pisk det bløde smør luftigt med sukker og brun farin, tilsæt nu ægget og pisk forsat. Tilsæt salt, vaniljesukker, bagepulver og melet, tilsidst vendes den hakkede chokolade i.
Tag en klat dej og læg en oreo ovenpå, tag en lille klat dej mere og låg oreoen til, så man ikke kan se den.
Lav 12 stk på denne måde. Sæt bagepladen midt i en 180 grader varm ovn i ca 15-20 min. Afhængigt af ovnen.
Tag dem ud og lad dem køle på pladen i 1 min. løft dem så over på risten med en paletkniv og spis dem mens de er lidt lune.

Her ses de til afkøling, det er godt at gøre på en rist. 

De bliver lidt større en selve oreo'en. 

Inden i ser de sådan her ud 




Der var lige lidt dej tilbage til lidt sjov, så jeg lavede nogle mini cookies. 

Imorgen skal jeg hjem til min veninde, det kan være jeg skulle tage et par cookies med til hende og hendes mor? - Vi ses!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar